- Informationsbokse
- Liste
Stisystem egnet til alle slags brugere
21-01-2026 • • Nyt naturområde
Når der etableres stisystemer (incl. de allerede skitserede) skal de være tilgængelige for både fodgængere, cyklister, kørestolsbrugere, rollatorer og ryttere!
Det forventes, at området bliver tilgængelig for alle Sabro’s borgere - børn i institutioner/dagpleje, skolebørn, unge fra klubber, herunder rideklubben, øvrige beboere, herunder ældre, der bor på Folkehuset.
Et mødested for alle.
Naturpark Sabro
28-11-2025 • • Nyt naturområde
Efter at have deltaget i såvel markvandringen i sensommeren, som i mødet d. 25. november, føler jeg trang til at slå bremserne lidt i. Det skal forståes sådan at jeg - midt i glæden over at man nu har frikøbt 20 ha. landbrugsjord, til etablering af skov og lysåbne arealer - også bliver en smule frustreret, over alle de fremkomne idéer til, hvad man så kan plastre dette område til med. Det være sig alt fra parkeringsplads og toiletbygning, over legeplads og hundeskov, til shelters og udkigstårn. Hvis disse idéer skulle føres ud i livet, ville de sølle 20 ha. da hurtigt få ben at gå på. Mit - måske lidt reaktionære - forslag er derfor, at man udover den planlagte sti, de planlagte beplantninger, og det planlagte græsningsareal, stort set ikke foretager sig noget som helst. altså, at man lader arealet henligge som det nærmeste det kan komme på vild natur: Naturpark Sabro.
Bænke og bænke/bordsæt - regnly opsættes i området
21-01-2026 • • Nyt naturområde
At der opsættes bænke langs stierne, så (vi) ældre kan kan tage et hvil undervejs på gåture i området. At der opsættes borde/bænke sæt på udsigtspunkter og i skovlysninger, nogle gerne med overdækning ( regnly). Og, så er det meget vigtigt, at der opsættes affaldsstativer i forbindelse med både bænke og ved øvrige opholdssteder, så området kan holdes fri for affald. Sæt gerne skilte op med venlig opfordring til at benytte de opsatte stativer til affald!
Halmballe labyrint
22-03-2026 • • Nyt naturområde
Hvorfor er det en god ide?
En halmballe-labyrint giver børn mulighed for at lege frit og bruge fantasien. Det er en anderledes legeplads, hvor man kan gå på opdagelse, gemme sig og finde vej.
Hvad giver det?
Labyrinten kan give mulighed for:
-
træne deres orienteringsevner og løse små problemer
-
Giver naturlig bevægelse og leg, som er godt for kroppen og trivsel
-
Samlingssted - familier mødes, børn på tværs leger og man kan holde arrangementer (klassen).
-
Insekthoteller, blomster til bier, små skilte med naturviden kan sættes rundt i labyrinten (QR koder som kan skiftes online).
Bæredygtighed/økonomi:
-
Halmballer er billig, og kan købes lokalt af landmand
-
Kan genbruges og kan skiftes ud og kan bruges som kompost
-
Det er nemt at skifte ud og ændre på opbygningen år for år
Fællesskabshus
19-03-2026 • • Nyt naturområde
Fællesskabshuset skal rumme plads til 10 -12 borgere :
til at spise medbragt mad sammen
være mødested for hygge og gåaktiviteter i området
give ly for vind og vejr
infotavler om vegetation, fugle og dyr i området
Vi foreslår et hus som vi har set I Åbo skov. Der er bord og bænke som giver plads til kørestolsbrugere og god plads til seniorer.
Fællesskabshuset foreslås placeret vest for gården Stillingvej 56, med åbning mod syd.
Naturlegeplads for Sabros børn
22-02-2026 • • Nyt naturområde
I Sabro savner vi et naturområde, hvor vores børn kan tage på ture og udforske naturen sammen med deres nære - både familie og venner. Sabros skole er tæt på området og byens fem daginstitutioner ynder ofte at tage på ture, men der er få oplagte steder i naturen i Sabros nærområde. Samtidig vil området også være et fantastisk tilbud til forældre og bedsteforældre, der gerne vil tage på ture med deres børn og børnebørn.
Et sådan naturområde kunne indeholde et eller flere af følgende elementer:
- Naturmotorikbane. En bane med naturlige elementer som træstammer, sten og balancerede planker, der udfordrer børns motorik.
- Naturlegeplads. Gynge, klatretårn eller klatrenet.
- Sansesti. En sti med forskellige underlag (sand, grus, bark, mos), der stimulerer børns sanser.
- Lille skovhave. Et område med buske, blomster og urter, hvor børn kan lege og lære om naturen.
- Fællesområde. Bænke eller siddepladser, hvor forældre og børn kan sidde og nyde naturen sammen
- Naturbingo. En sjov og lærerig aktivitet i området, hvor børn og forældre får et kort med billeder af planter, dyr og naturting, som de skal finde og afkrydse, mens de udforsker naturen sammen.
Skovsti
22-03-2026 • • Nyt naturområde
Hvorfor er det en god ide
man må gerne gå ind til køerne og hestene. man kan spise ved de fem bordbænkesæt der er der. Der er dyr i søen og vi har brug for dyr for at overleve. skovstien er så du kan går med dit dyr
Hvad giver det?
det giver
-
frisk luft i naturen
-
gode oplevelser
-
kigge på fisk/andre dyr ved søen
-
det bliver sjover at går tur
-
køre og heste giver et trykt sammenhold
-
søen giver at man kan lege sjove lege
Miljøet:
det er godt fordi
-
fordi at de små insekter ved søerne er gode for naturen
-
det er et rart sted at være
-
du kan går tur
-
det er sjovt at være i naturen
-
gode steder at spise
-
man kan holde fødselsdag derover og spise ved bord bænkesætne
Sov-i-det-fri Zone
27-03-2026 • • Nyt naturområde
Et område med naturhængekøjer og smukke sheltere, hvor man kan finde ro, overnatte og opleve naturen helt tæt på. Et sted der inviterer til fællesskab, fordybelse og små pauser under åben himmel.
Sø i lavningen af terrænet
21-01-2026 • • Nyt naturområde
Lade en sø udvikle sig i terrænets lavning til skøjtebane i isvintre og til flora og fauna resten af året. Oprette bro( er) over søen. Etablere springvand i søen til cirkulation af vandet, så den ikke gror til i andemad. Etablere overdækket pavillon ud i søen, hvor der opsættes solceller på taget. De skal drive springvandet! Plante siv og dunhammer langs søens bred på en del - plante rhododendron og andre “ vandelskende” træer og buske omkring søen.
Kast & Kaos – Disc Golf på farten 🥏
27-03-2026 • • Nyt naturområde