Forslag tilknyttet: Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Denne post har et budget på 500.000 kr.

Bålsted med shelter og picnicområde og fuglehuse

13-05-2024  •  Bruger 3  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Vi ønsker at få et bålsted med shelter og picnincområde med borde og bænke med halvtag over. Hvis der eventuelt er penge til det vil vi også gerne have nogle fuglehuse. 

Hvorfor skal vores ide vinde? Vi mener, at vores ide giver plads til alle og det er til alle aldersgrupper. Vores ide giver mulighed for at man kan være sammen i større grupper eller holde et arrangement med god plads til alle. Vores ide giver folk et sted at slappe af med venner og hygge sig. Vores sted vil lokke flere folk udenfor og få dem til at socialisere sig med andre og bringe noget ny til Trige.

Argumenter:

- Vi vlagte det, så vi kan bringe folk sammen udenfor

- Det ville være et godt sted at holde arrangementer

- Det er et sted, hvor både børn, unge og ældre kan være

- Vi mangler steder i Truge, hvor vi kan være sammen

 

 

Fokus på naturen og træer

30-04-2024  •  Anna Pedersen  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Jeg ønsker, at I fokuserer på at plante hjemmehørende træarter og buske med bær/frugter, både til glæde for mennesker og dyr og til at skabe mere læ i et meget stort åbent område.

Jeg vil derudover opfordre jer kraftigt til, at hvis I beslutter jer for at opføre en legeplads eller lignende, at den placeres midt i området, så den kommer til at genere beboerne med huse ud til området mindst muligt. Derudover bør I også overveje, hvordan I vil forholde jer til, at folk muligvis vil komme til at parkere i området - flere af vejene i området er sidste år blevet gjort private af kommunen, og det vil derfor ikke være i orden, hvis flere besøgende kører på vejene og parkerer der, fx ved enden af Hjulgårdsvej.

Forbedret biodiversitet - og skønhed

07-04-2024  •  Susanne Backer  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Der etableres en simpel sti rundt om regnvandsbassinet, fx belagt med hårdtstampet stenmel/grus.

Der etableres 4-5 bænkegrupper, hvor man kan sidde samme og tale (alså ikke på række men i rundkreds)

Området beplantes med små træer, buske og flerårige planter, der kan bidrage til øget biodiversitet, og med blomstring i så lang en periode som muligt, så der tiltrækkes insekter og fugle.

Hvis interesse, kan der måske etableres en 'laug', der tager sig af den videre vedligeholdelse og udvikling, jvf. en vedtaget plan. Herunder kan fx. være muligheden for at grupper af interesserede borgere får mulighed for at bidrage med at sprede blomsterfrø, lettere vedligehold som beskæring og lignende.

Billede til inspiration

Legeplads til bred aldersgruppe

08-05-2024  •  Anna Søgaard Wendelboe  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Vi ønsker en legeplads med mulighed for, at en bred aldersgruppe kan bruge den. Med stort klatre/legetårn, rutsjebane og gynger, samt bordebænkesæt. evt. i tilknytning til nogle træningsredskaber for voksne.

Grundejerforeningen Bærmosehøjen, har til generalforsamlingen tilkendegivet at de vil varetage vedligeholdelsen af legepladsen, dette skal dog endeligt godkendes på en extraordinær generalforsamling, hvis det bliver aktuelt.

Legeplads med udendørs musikinstrumenter

09-04-2024  •  Charlotte Skræp  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Forslaget går på at bygge en legeplads med udendørs musikinstrumenter efter forbillede af legepladsen i Frederiksbjerg bypark i Aarhus C.

Overdækket bålpladsmed plads til hygge, hængekøjer og legeplads

13-05-2024  •  Bruger 2  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Vi har snakket meget om, at os unge mennesker i Trige føler, at der ikke er noget sted vi kan mødes og være sammen, som er overdækket, hvis vi stadig gerne vil være udenfor. Men det ville også komme til gavn for mange andre end bare os unge. Det kan være folk som gerne vil lave bål, men måske ikke har et sted at lave det.

Vi synes også, at det ville være meget vigtigt at sætte skraldespande op ved bålpladsen for at undgå at der bliver fyldt med skrald og diverse nikotinprodukter. 

Men hvorfor ville en legeplads være en god ide?

Trige er en meget voksende by og der kommer rigtig mange børnefamilier til og unge som skal til at starte en familie. Og vi snakkede om, at det vil være smart med solcellelamper til når det bliver mørkt. Det er nemlig også klimavenligt.

Vi snakkede også om, at udendørs hængekøjer vil være hyggeligt, så voksne og børn kan bruge dem.

Vi regnede os frem til at vi nok skulle bruge omkring 450.000kr, så der også vil være penge tilbage til vedligehold. 

Legeplads

04-04-2024  •  Maj Roger Hedenquist  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

En legeplads med mulighed for bevægelse og motoriskudfoldelse i mange aldre. Gyngestativ, motorikbane, vippe, klatrestativ.  En naturlegeplads, så der ikke skabes for store kontraster i naturen.   

Kombineret med en åben hytte med bordebænkesæt til madpakkespisning.   

Skraldespande, så det gøres nemt at rydde op efter sig selv. 

Siddepladser

13-05-2024  •  Bruger 6  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Grunden til at vu synes der skal være siddepladser ved søen er fordi både unge og ældre vil have glæde af det.

Vi tror der er mange, der vil bruge bænke/udestederne hvis det bliver valgt.Vi synes også det skal være borde, der sidder fast i jorden, så de ikke så nemt kan ødelægges.

Børnefamilier vil kunne holde en hyggelig og mega flot picnic pga. udsigten.

Mange af os unge i Trige mangler lidt et sted om aftenen, hvor vi kan hænge ud uden at vi skal helt op til midtby Trige. 

Det kunne i hvertfald være dejligt med nogle bænke

Træer

02-05-2024  •  Peter Koberg  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Beplante "volden" på vest- og nordsiden af området med løvtræer.

Beplantningen laves som familieprojekt under ledelse af gyndig person, fx. frivillig gartner. Træerne bør kunne fås fra kommunen.

Ideen er at der bliver "familietræer" som kan følges under væksten fra år til år.

Sti omkring regnvandsbassin

26-04-2024  •  Jesper Thumand  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Stil omkring regnvandsbassin med tilslutningsstier til områdets bebyggelser.

Træer og anden beplantning på området.