- Informationsbokse
- Liste
Padel Tennis
13-05-2024 • • Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej
Hvorfor er Padel Tennis godt for Trige?
Padel Tennis er en god måde at møde nye personer og venner.
Hvad er Padel Tennis?
Padel Tennis er en sport, hvor man kan være sammen med familie og venner og møde nye venner.

Biodiversitet og forbedret stisystem
28-04-2024 • • Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej
Området skal gøres til et samlingssted for biodiversitet som kan nydes af unge og gamle. Man kan gå på opdagelse i vores natur og nyde en lille gåtur i området. - Godt for natur og vil forskønne området som mange bruger til en lille gåtur. - Minimal vedligeholdelse efter etablering. Der kan eventuelt etableres område med bord + bænke og bålplads. Der er dog risiko for, at det kan misbruges og skabe unødvendig støj til området.
Nyttige links:
https://www.dn.dk/nyheder/sadan-forvandler-du-din-graesplaene-til-en-vild-blomstereng/
https://www.dn.dk/nyheder/slip-haven-fri-trestjernede-stauder-skal-lokke-insekter-ind-i-haven/
Bålsted med shelter og picnicområde og fuglehuse
13-05-2024 • • Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej
Vi ønsker at få et bålsted med shelter og picnincområde med borde og bænke med halvtag over. Hvis der eventuelt er penge til det vil vi også gerne have nogle fuglehuse.
Hvorfor skal vores ide vinde? Vi mener, at vores ide giver plads til alle og det er til alle aldersgrupper. Vores ide giver mulighed for at man kan være sammen i større grupper eller holde et arrangement med god plads til alle. Vores ide giver folk et sted at slappe af med venner og hygge sig. Vores sted vil lokke flere folk udenfor og få dem til at socialisere sig med andre og bringe noget ny til Trige.
Argumenter:
- Vi vlagte det, så vi kan bringe folk sammen udenfor
- Det ville være et godt sted at holde arrangementer
- Det er et sted, hvor både børn, unge og ældre kan være
- Vi mangler steder i Truge, hvor vi kan være sammen
Overdækket bålpladsmed plads til hygge, hængekøjer og legeplads
13-05-2024 • • Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej
Vi har snakket meget om, at os unge mennesker i Trige føler, at der ikke er noget sted vi kan mødes og være sammen, som er overdækket, hvis vi stadig gerne vil være udenfor. Men det ville også komme til gavn for mange andre end bare os unge. Det kan være folk som gerne vil lave bål, men måske ikke har et sted at lave det.
Vi synes også, at det ville være meget vigtigt at sætte skraldespande op ved bålpladsen for at undgå at der bliver fyldt med skrald og diverse nikotinprodukter.
Men hvorfor ville en legeplads være en god ide?
Trige er en meget voksende by og der kommer rigtig mange børnefamilier til og unge som skal til at starte en familie. Og vi snakkede om, at det vil være smart med solcellelamper til når det bliver mørkt. Det er nemlig også klimavenligt.
Vi snakkede også om, at udendørs hængekøjer vil være hyggeligt, så voksne og børn kan bruge dem.
Vi regnede os frem til at vi nok skulle bruge omkring 450.000kr, så der også vil være penge tilbage til vedligehold.
Stisystem
07-05-2024 • • Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej
Forbedret stisystem, nogenlunde samme trasé som nu. Belægning med f.eks. stenmel. Stierne skal være så brede at barnevogne, kørestole og rollatorer kan færdes.
2 bord-bænke sæt på det gule felt på nordsidenaf vandbassinet, og gerne en bænk på sydsiden af bassinet.
Forslag fra borgere på mødet d 7/5-24
Projektidéer
09-04-2024 • • Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej
At området får en god, bred og brugbar gang- og løbesti (med fx. solcellelamper) rundt om hele søen.
Område med legeplads og bord/bænkesæt til at nyde naturen.
Fremtidig vedligeholdelse af beplantning, så det ikke vokser vildt til.
Evt. et areal, hvor der kunne vokse blomster eller andre planter, der dekorerer området flot.
Forbedret biodiversitet - og skønhed
07-04-2024 • • Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej
Der etableres en simpel sti rundt om regnvandsbassinet, fx belagt med hårdtstampet stenmel/grus.
Der etableres 4-5 bænkegrupper, hvor man kan sidde samme og tale (alså ikke på række men i rundkreds)
Området beplantes med små træer, buske og flerårige planter, der kan bidrage til øget biodiversitet, og med blomstring i så lang en periode som muligt, så der tiltrækkes insekter og fugle.
Hvis interesse, kan der måske etableres en 'laug', der tager sig af den videre vedligeholdelse og udvikling, jvf. en vedtaget plan. Herunder kan fx. være muligheden for at grupper af interesserede borgere får mulighed for at bidrage med at sprede blomsterfrø, lettere vedligehold som beskæring og lignende.
Kunstgræs i multibane
13-05-2024 • • Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej
Vi har undersøgt hvor meget kunstgræs vi skal bruge, hvis vi vil have en multibane med kunstgræs. Vi skal bruge 11x23m2 græs.
Grunden til at det vil være en godt at have er, at vi er sikre på at den vil blive brugt af andre unge i Trige, og det vil skabe gode fællesskaber, og vil give god mulighed for at møde mange nye mennesker.
Vi har regnet med at det vil komme til at koste omkring 150.000
Trampolin
09-04-2024 • • Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej
Trampolin eller hoppepude til god og sjov motion for børn og voksne.
Regnvandsbassin som uberørt natur.
10-04-2024 • • Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej
Jeg skriver til jer med en vis bekymring vedrørende det planlagte udendørs mødested ved det store regnvandsbassin for enden af Hjulgårdsvej. Jeg værdsætter og deler jeres ambition om at skabe et sted, hvor generationer kan mødes på tværs og styrke fællesskabet gennem sociale aktiviteter og leg. Jeg forstår også vigtigheden af at fremme fysisk og mental sundhed samt tryghed i vores lokalområde.
Dog må jeg indrømme, at jeg føler mig bekymret over placeringen af dette mødested i forhold til min bolig og mit private rum. Som beboer i Holmkærvej med direkte udsyn over området frygter jeg, at det planlagte mødested vil komme alt for tæt på min daglige tilværelse og den daglig mængde af besøgende i området vil intimiderer min færden i min have og bolig, da området ligger over niveau i forholdt til min have.
Ligeledes frygter jeg den øget aktivitet og lette adgang til området vil øge risikoen for indbrud i min og mine naboers bolig.
Mig bekendt er der ikke nogle bebor, der grænser direkte op til området, der har ytret ønske om et mødested i dette område, som jeg ser det er et ønske der er sat i gang af personer uden direkte tilknytning til området.
Ligeledes har grundejerforeningen ”Holmkærparken”, som har Holmkærvej 50 – 120 som medlemmer ikke været involveret i den indledende proces, dette på trods af at medlemmerne har have direkte op til området. Det må pålægge Fællesrådet i Trige-Ølsted at inddrage alle interessenter på tidligt stadie i processen. Jeg mener ikke at det kan forventes at vi, som almindelige boligejer skal være den opsøgende part i sådan en sag.
Vi der bor her med direkte udsyn og tilgang til området er glade for at det henlægger som uberørt natur. Der var tidligere heste på området, en mulighed er at området igen kan bruges til græssende dyr, eller der kan etableres insekthoteller, områder med forskellige beplantning og lignede. Derved kan der opnåes et lille område midt i Trige som henlægger som vild natur til gavn for insekter, vilde fugle og den øvrige uopdyrket flora og fauna.
Jeg vil gerne foreslå, at der undersøges alternative placeringer, som stadig opfylder målene om at skabe et samlingspunkt for lokalsamfundet, men som samtidig respekterer de private rum og den rekreative natur i området. Ved at inddrage de lokale beboere i denne proces kan vi sikre, at resultatet både opfylder fællesrådets visioner og imødekommer vores individuelle behov og ønsker.
Med Venlig Hilsen
Kurt L. Rehmeier