Hvad er en borgersamling?

Borgersamlinger har rødder i demokratiets vugge i det gamle Grækenland. I de seneste år er de i stigende grad blevet anvendt i vestlige demokratier med virkelig gode resultater og bliver set som et væsentligt modsvar mod stigende polarisering, populisme og pessimisme i den demokratiske deltagelse.

Borgersamlingens formål er at løfte kvaliteten i de politiske beslutningsprocesser og at styrke den demokratiske inddragelse. Det er et midlertidigt organ, der opløses igen, når borgersamlingens anbefalinger er givet videre til de folkevalgte og til de offentlige institutioner, der har bedt om at modtage dem.

Ved en borgersamling indsamles borgernes kvalificerede input. Det er input, som de har udarbejdet efter, at borgerne har fået viden fra uafhængige eksperter og grupper med interesser i sagen, har tænkt sig om og ikke mindst delt og drøftet deres synspunkter med andre borgere.  

Borgersamlinger bliver etableret ved brug af borgerlodtrækning på tværs af udvalgte kriterier som f.eks. køn, alder, bopæl og indkomst, sådan at borgersamlingen repræsenterer et bredt udsnit af borgere.