Sammen om Aarhus

Gå tilbage

Svømmehal med alt hvad hjertet begærer

Yakov David do O'Caeiro Munkebo Yakov David do O'Caeiro Munkebo  •  2020-04-30  •    1 kommentar
Illustration-of-Vented-Cavity-Operation-in-WaterCube.jpg
Illustration-of-Vented-Cavity-Operation-in-WaterCube.jpg


Forslagskode: CONSUL-2020-04-17

En svømmehal med alt hvad hjertet begærer, for såvel offentlige brugere, som breddesport og elitesport.

Der er et stort ønske om en svømmehal, som er fuldt udstyret, i forhold til breddesport, såvel som elitesport. Denne fuldt udstyrede svømmehal, vil helt naturligt også være til stor glæde og gavn for det offentlige. Det er vigtigt, at tænke multianvendelighed ind i billedet om en svømmehal for alle, men ikke på en sådan måde, at ingen af sportsgrenene kan bruge hallen optimalt, da der er for mange om tiderne. Svømmehaller er ifølge Esben Danielsen fra LOA, det bedste mødested i det offentlige rum, sammen med diverse outdoor faciliteter.

Min forestilling er et 50x25 meter svømmebassin til motion, bredde i svømning og elite. Dertil forestiller jeg mig et bassin 25x25 meter, som er et multianvendeligt bassin, med hæve/sænkebund. Dette bassin vil kunne bruges af svømmere som opvarmningsbassin ved deres stævner. Det ville være optimalt for synkronsvømmere, vandpolo, undervandsrugby, dykning og ikke mindst for handicap svømning, hvor der er behov for et bassin med nem tilgang og lav dybde. Sidst men ikke mindst et udspringsbassin som er 25x25 meter. På den ene side af bassinet er der et fuldt udstyret udspringstårn (Platforme på 1m, 3m, 5m, 7½m, 10m) med vipper på 1m og 3m. På den anden side, nogle få vipper, fx 2x 1meter og 2x 3meter vipper. På denne måde kan udspringsbassinet i pressede tider, opdeles i to halve, så der er svømmebaner og udspring på samme tid og på sikker vis.

Svømmebassinet kunne med fordel have vinduer fra en gang, ind til vandet, så den tekniske del af svømningen kan filmes og på denne måde rettes til visuelt, på skærme der er synlige på pooldeck. FINA regler for konkurrencebassin skal overholdes og respekteres.

Udspringsbassinet kan på samme måde drage nytte af videokameraer som filmer stationært på de forskellige vipper og højder, så udspringerne efterfølgende kan se sigselv og få rettelser på denne måde (blandt andet). FINA regler for bassin og faciliteter skal overholdes og respekteres.

Fremtidssikring. Det er vigtigt med en sådan hal, at indtænke sportsgrenene, både på breddeniveau, såvel som eliteniveau, og kigge lidt ind i fremtiden for at se hvad de forskellige sportsgrenes trends er, så der kan bygges et fremtidssikret anlæg. Herunder tænkes også tørtræningsmuligheder for elitesporten på stedet. Styrketræning og fitness. Udsprings "dryland", med trampoliner og tørvipper, samt areal til udspringsrelateret gymnastik. Svømme tørtræning. Klublokaler. Kontorer.

Miljøvenligt og med et grønt strejf. Med inspiration fra Beijing CUBE, så forestiller jeg mig en hal som er dækket af ETFE, som 2x3 lag, så der opstår en drivhus effekt mellem lagene. I det yderste lag ETFE, kan der laves solceller, som små "polkadots", så der stadig er lysindfald, solvarme og drivhuseffekt, oveni gevinsten fra solcellerne. På denne måde kan svømmehallen næsten være en energi "nul" løsning, hvilket er vigtig for miljø, såvel som den fremtidige drift.


Du skal log ind eller tilmeld dig for at skrive en kommentar.