Sammen om Aarhus

Gå tilbage

Klassiske pladsindretninger i byrum med betydning for kulturarven

Anne-Mette Hjalager Anne-Mette Hjalager  •  2020-04-28  •    3 kommentarer
Igangværende misforstået pladsomlægning
Igangværende misforstået pladsomlægning


Forslagskode: CONSUL-2020-04-13

Smukke pladser og byrum spiller sammen med husene omkring. Ikke alle pladser i byen skal ligne børnehavens udearealer.

Aarhus er begunstiget med omkring 100 torve og pladser. Det er vigtige åndehuller, hvor man kan nyde en pils, slikke lidt sol eller lade børnene lege.Den slags byrum er afgørende for livskvaliteten i byen. Men det glemmes alt for ofte, at pladserne også indgår i en kulturhistorisk og æstetisk helhed. De opleves ikke kun nede- og indefra, men også oppe fra husenes boliger og erhvervslokaler, hvor man kan nyde det grønne og bykvaliteterne fra andre vinkler. Når man passerer på veje og fortove, dannes variation i byens stemningsbillede.. 

Der er desværre kommet en tendens til, at mange torve og pladser overfyldes med inventar til vidt forskellige formål. Det gælder udebespisning, sportaktiviteter, legeredskaber, food trucks og meget andet. Den slags skal der være plads til i byen. Men forslaget her er, at man ikke lader dette brede sig til enhver lomme i byen. Nogle - gerne mange - pladser bør forblive fuldstændig klassiske. Beregnet til at se på og være passivt til stedet på. Brolagte eller med græs.Med hækbeplantning og/eller med smukke, velvalgte træer. Måske med en skulptur eller et mindemærke. Med diskrete bænke eller siddepladser. 

Alle vil børnene det godt. Men i stedet for at smide lejeredskaberne tilfældigt ud over hele byen, så forkæl børnene ekstra meget på de store og spændende legepladser, fx ved Frederiksbjerg Skole, på Børnenes Jord, Godsbanen, Dokken og mange, mange andre steder. Det er i reglen robuste og mangfoldige lokaliteter, som kan tåle farverigdom, hårndt slid og kontinuerte fornyelser og overraskelser. Gør disse steder endnu bedre også for de medfølgende forældre eller bedsteforældre. Og frihold så et stort flertal af de andre pladser til en mere klassisk bearbejdning. 

For at illustrere pointen, så er kommunen i gang men en misforståelse ved Aaboulevarden og Christiansgade. Her skabes et klatre- og siddemiljø. Der står på projektplanchen, at stedet indbyder til "forundring". Det gør det da i høj grad! Ingen forældre med bare den mindste sans for sikkerhed vil lade børnene lege her op ad tæt trafikerede gader. Netop den trekant egner sig slet ikke til ophold, og overhovedet ikke til børn. Men det vil klæde stedet og omgivelserne, hvis pladsen fik brolægning og ét - og kun ét - majestætisk kastanjetræ. 

Billedet viser påbegyndt indretning april 2020. Anbefalingen er at flytte egesvellerne et andet sted hen, hvor de vil gøre mere nytte. Der bør tænkes "parisisk" på denne plet og i mange andre byrum. Begynd at forstå de aarhusianske pladser ikke som tomrum og kubikmetre, der med vold og magt skal tages i brug, men som en del af byens samlede æstetik og attraktionsværdi. 

Med venlig hilsen Anne-Mette Hjalager hjalager@sam.sdu.dk


Du skal log ind eller tilmeld dig for at skrive en kommentar.
  • Magnus Korning Andersen
    Magnus Korning Andersen  •  Tænketanken Mandag Morgen  •  2020-04-30 08:25:44

    Kære Anne-Mette, og mange tak for dit forslag. Har du noget bud på, hvordan at sådanne mere klassiske pladsindretninger samtidigt kan være med til at løfte den opgave, som Aarhus har med, at der kommer flere borgere, og at man gerne vil skabe en mere ´grøn´ by?

      • Anne-Mette Hjalager
        Anne-Mette Hjalager  •  Oprettet af  •  2020-04-30 16:13:46

        Du stiller nogle meget omfattende spørgsmål som svar på mit indlæg. Det er ikke nemt at svare på i det format, som der lægges op til i kommunens (næsten hemmelige) borgerproces. Du synes at være – ligesom byrådet – forhekset af, at Aarhus bare vil vokse, og der skal ”findes plads”, rum, lys og friarealer til alle disse mennesker. Men hvis du analyserer det aarhusianske boligmarked, så er det ved at nå et mætningspunkt. Mange - også velbeliggende - lejeboliger står længe i tomgang, og priserne for lejeboliger er ikke under opskruning, snarere under nedskruning. Men det er meget mærkeligt, at fortællingen stadig er som lige efter 2. Verdenskrig: boligmangel, høje lejepriser, lange boligkøer osv. Der er virkelig brug for at genanalysere boligmarkedet i Aarhus og se ultrakritisk på fortætningens påståede lyksaligheder. Det grønne kan komme ind på mange måder, både på de klassiske pladser og i andre kontekster. Der savnes blandt andet grønt på Aarhus Ø.

        2 stemmer  |  Jeg er enig 2 Jeg er uenig 0
        Ingen svar