Gå tilbage

Bygninger og byrum 1-15

Bydelstelefon Bydelstelefon  •  21-04-2022  •    Ingen kommentarer

Forslagskode: CONSUL-2022-04-215

Forslag indtalt i Bydelstelefonen, der omhandler større forandringer af byrummet og bygningerne.

1. Sammenlægning af Musikhusparken og Rådhusparken

Det ville være en glimrende ide, hvis man kunne slå Musikhusparken sammen med Rådhusparken. Og så det stykke nede foran Ridehuset og Aros. Der kunne man tage alle de kæmpe containere og få det lagt sammen til en stor hyggeplads med nogle små hyggekroge man kan sidde i.

2. Udsigttårn med byhistorie

Vi har brug for at der kommer et flot og højt udsigtstårn, så vi kan se ud over Aarhus. Og derudover har vi brug for at kunne se noget om Aarhus historie i form af gamle og nye billeder sat op overfor hinanden. Så kan folk se ud over dalen, mens de kan se, hvordan Aarhus så ud i gamle dage kontra i dag.

3. Sammenlægning af Musikhusparken og Rådhusparken

At musikhusparken og rådhusparken bliver slået sammen, ligesom når der er festuge. Også gerne en legeplads, så det også er børnevenligt, samt flere koncerter.

4. Gør Musikhusparken større

Det skal være større og bedre.

5. Højhus

I skal bygge et højhus, der er større, end det i har gang i nede på havnen.

6. Forbind Aros med Musikhusparken

Vi skal forbinde ARoS med torvet og musikhusparken. Der kunne også godt være noget med nogle forskellige niveauer, så man kan sidde rundt omkring - og husk at holde det grønt.

7. Forbind Musikhusparken med Rådhusparken

Det ville være en god ide at samle de to parker, og nedlægge vejen imellem de to.

8. Dynamisk park i niveauer

Jeg vil gerne har en dynamisk park, hvor funktionalitet og hygge går op i en højere enhed, hvor der er blomsterbede, siddepladser og leg for børn og unge. Der skal være nogle forskellige niveauer, ligesom i Botanisk Have og på Store Torv - en blanding af dem to, uden den materielle del fra idéen med Store Torv.

9. Slå sammen med Rådhusparken

Jeg synes det kunne være en god idé, at der ikke var en Frederiks Allé, altså at man kunne gå fra Rådhusparken over til Musikhusparken. Og jeg synes heller ikke at den flotte barokhave skal slettes, jeg vil gerne have at vi bevarer den, for jeg synes, at det er et meget smukt sted at sidde.

10. Operahus

Nyt operahus ved siden af Musikhuset.

11. Slå sammen med Rådhusparken

Jeg synes at Musikhusparken skal slås sammen med Rådhusparken, og nedlægge Frederiks Allé og finde ud af at trække trafikken væk derfra. Der skal være masser af græs og springvand, og et sted med servering, både udendørs og indendørs, så man kan sidde ude om sommerren, og indenfor om vinteren og nyde parken og alt det grønne.

12. Værn om den arkitektioniske helhed

Tak for det fine initiativ. Jeg synes bare, at det er utroligt vigtigt at de der udtænker idéerne her, husker at tænke i arkitektoniske helheder, fordi det er sådan at ruderne udfra ARoS og hen mod Musikhuset, de passer sammen. Det er selvfølgelig et bevidst valg, fra dengang ARoS blev opført, at det skulle passe ind i området her, men der er bare så mange linjer der går igen og jeg synes det er vigtigt at tænke i arkitektoniske helheder, inden man tænker på hvad der kunne være spændende og oplevelsesværdigt for os borgere, hvilket også er prisværdigt, men vi står bare sted, på en plet, lige her, hvor der faktisk i forvejen er sådan en utrolig stærk og fin arkitektonisk energi, og det synes jeg er vigtigt at værne om og holde fast ved.

13. Slå sammen med Rådhusparken

Det kunne være fedt hvis Musikhusparken og Rådhusparken blev lagt sammen, så Frederiks Allé blev lukket ned for billister. Derudover så synes jeg, at det skal være nemmere at være i Musikhusparken. Jeg forstår ikke helt de der buske, som er lidt labyrint-agtige. Jeg føler ikke de gør noget godt for at mennesker kan samle sig, jeg synes de ekskluderer mennesker fra at være i parken.

14. Afskærm ud mod vejen

Vi synes det kunne være en god idé, hvis der blev afskærmet lidt ud til den store vej, så man bevarer en slags grøn oase i storbyen, og så man kan føle man går ind i noget lidt mere indelukket, hyggelig parkstemning, fordi den store vej er lige ved siden af.

15. Tunnel under Frederiks Allé

Man skal lave en tunnel under Frederiks Allé, så Musikhusparken og Rådhusparken kommer til at hænge sammen. Det har man gjort i nogle festuger, og det har været helt fantastisk. Og det giver et helt andet midtbymiljø, at der ikke kører biler igennem sådan et rekreativt område. Det kan ikke være særligt dyrt at lave en tunnel, og hvis det er, så er det det hele værd.