Gå tilbage

Kommentarer til ny Musikhuspark

Ann Vivien Jakobsen Ann Vivien Jakobsen  •  17-04-2022  •    Ingen kommentarer

Forslagskode: CONSUL-2022-04-213

Mine ønsker i punktform

Musikhusparken

  • Bevar ”Hvalikopteren” i området. Den er en fantastisk børnemagnet som er med til både at lokke børn ind til kulturen og give dem mulighed for at afreagere bagefter.
  • Fjern de meget brede lave hække – de indbyder til ”langbold” med øldåser o.l. som så ”pynter op” på hækkene.
  • Bevar vand i området (gerne i flere former) – de eksisterende springvand er herlige små oaser, hvor man kan nyde natur, ro og vandets rislen. Og der er ikke mange vandanlæg i Århus C.
  • Bevar træer – og tilføj yderligere varieret beplantning, lavt og højt, gerne buske. Den eksisterende park er et af få steder hvor man kan sidde i læ og slappe af, læse o.l.
  • Hold fast i bænke til de mennesker som ikke bare lige sætter sig på jorden.
  • Der er i dag plads til at benytte området til diverse tiltag i forb. m. fx Festugen, Skøjtebanen o.l. Det vil være fint fortsat at have den mulighed. Større events kan med fordel afholdes lidt længere ude – Stadion, Eskelunden, under Ringgadebroen, i Friheden osv. osv.
  • Rådhuset, Musikhuset, Aros, Ridehuset rummer masser af historie og kultur. Det ville være dejligt hvis Musikhusparken kom til at rumme en vildere natur-vinkel – både som kontrast til og fortsættelse af den eksisterende Rådhuspark.
  • Området mellem Aros og Musikhuset, bag ved Amfiscenen har før været brugt til børnecirkus o.l. Kunne der måske blive plads til en mere permanent legeplads?

Rådhusparken

Rådhusparken er fin – de store plæner (krokusblomstringen er noget alle århusianere (og besøgende) nyder hvert forår) og skulpturerne.  Plænerne er gode for de mennesker som holder af simpelthen at sætte sig og slappe af hvor de går og står. Og de benyttes flittigt. Hold fast i denne park, som så vil illustrere en anden historisk vinkel på parker.

Mvh

V. Jakobsen