Borgerproces
Kom med dine ideer til fremtidens MusikhusparkForslagskode: CONSUL-2022-03-205
Forslag indtalt i bydelstelefonen, der ønsker en klassisk park med god plads til at hygge og spise
Et sted hvor man kan sole sig med sine veninder.
Der mangler mere areal til at sidde på om sommeren, hvor man kan sidde i det gode vejr, med sine venner og nyde sin aftensmad.
Kunne være rigtig fint med en hængekøje.
Det kunne være rigtig godt, hvis man stadig havde lyst til at sidde i parken og på græsset, efter i har lavet om.
Der skal være bænke, men også plads til at slå sig ned på græsset. Det skal ikke være for pænt.
Det er vigtigt, at der er en stor og luftig plads. Det skal være luftigt og frit at gå rundt herude.
Jeg kunne godt tænke mig, at der er noget, tilsvarende i dag, hvor der er sådan nogle båse, så man har lidt privatliv.
Jeg kunne godt tænke mig nogle flere siddepladser heroppe.
En fed park hvor der er mange bænke, og gode græsarealer, hvor man kan komme med tæpper og sidde. Der skal være godt med plads, så man kan spille bold - og hvis i gerne vil have unge mennesker, skal i også lave noget til dem. Og selvfølgelig en masse skraldespande, så det forbliver pænt.
Jeg vil gerne have et springvand tilbage - det gør meget for byen, især om sommeren. Der er ikke rigtigt noget i nærheden, andet end på Aarhus Ø, som er lidt langt væk. Det kunne være super fedt at få noget lignende. Det kunne være flot om aftenen, hvis der var koncert, at der var lys tilkoblet. Så et springvand med muligt lysshow.
Det er vigtigt, at Musikhusparken bliver ved med at være et åbent sted, med åben plads og parkmuligheder. Der skal ikke nogle kommercielle ideer ind. Åben park, siddepladser, grønt, et sted hvor folk kan komme.
Det er vigtigt, at Musikhusparken forbliver lige præcis dét - en park. En stor åben plads og et sted offentligheden kan komme. Siddepladser hvor man kan sidde og nyde solen eller en øl, og at den fremadrettet også kan være versatil, så der kan være skøjtebane i vintersæsonen, og festugearrangementer i festugen med musik og den slags. Lad nu være med, for guds skyld, at få en eller anden kommerciel bygherre med i spillet, der vil knibe nogle bygninger ind et sted, som vil ødelægge parken. Stands det med det samme. Park er park. Træer hører hjemme i en park, betonklodser gør ikke.
Steder man kan sidde.
Det kunne være hyggeligt med et springvand i midten, og så nogle blomster rundt omkring. Måske en legeplads til børnene og en café til de gamle.
Vi synes der skal være hængesofaer, hængekøjer og mange blomster i parken - og fri bar!
Flest stemmer