Gå tilbage

Fit i fællesskab

Lise Engedal Lise Engedal  •  13-08-2021  •    4 kommentarer

Forslagskode: CONSUL-2021-08-174

I kontorfællesskabet Vækstpark for Socialøkonomi, hvor omkring 100 unge og voksne med autisme har deres daglige gang, ønsker vi at etablere træningsfaciliteter for unge i Aarhus med autismeprofil.

For mennesker med autisme kan det være umuligt at komme i et almindeligt træningsmiljø eller fitnesscenter. Støj, for mange mennesker og uforudsigelighed agerer bremseklods.

I Vækstpark for Socialøkonomi i Viby, som er kontorfællesskab for en række virksomheder, har mere end 100 unge og voksne med autismeprofil deres daglige gang. De er enten i gang med uddannelse, job, praktik eller jobafklaring.

Med etablering af træningsfaciliteter i Vækstparken, giver vi dem – og andre unge i Aarhus med autismeprofil – mulighed for i trygge og autismevenlige rammer at få adgang til fysisk træning og fællesskab. Som en del af projektet bliver der tilknyttet frivillige instruktører, fx studerende fra fysioterapeutuddannelsen, VIA University College.

På den måde bliver ”Fit i fællesskab” et vigtigt bidrag til styrket fysisk og mental sundhed for mennesker med autisme, som ellers har vanskeligt ved at indgå i almindelige fritidstilbud.

Du skal log ind eller tilmeld dig for at skrive en kommentar.