Sammen om Aarhus

Gå tilbage

Vinstuens Online Musik-Banko

Alexander Ulrik Grütter Hansen Alexander Ulrik Grütter Hansen  •  14-01-2021  •  Stop corona forslag  • 

Studie
Studie

Kode for forslag: 36

Vinstuens har gennem alle nationale nedlukninger flyttet lørdagens underholdning online - "Vinstuens Musikbanko". 

Har du stemt på dette forslag? Tryk her for at fordele resten af pengene

Læs mere om forslaget herunder

Hver lørdag (fra 16.00-19.00 ca.) står i musikbankoens tegn, hvor vi flytter den gode og savnede oplevelse af at være på Vinstuen hjem til folk. Vi har bygget et festligt livestudie på selve Vinstuen, hvorfra vi sender direkte gennem streamingsiden TWITCH.TV - her bliver den gode musik og stemning videreført hjem til privaten (link til TWITCH.TV bliver offentliggjort via vores Facebook-side). 

Deltagelse i musikbanko er gratis, og spilleplader skaffes igennem Vinstuens FacebookMessenger, hvor vi sidder klar ved tasterne til at sende plader ud og få flest muligt med. 

Præmierne for 1 række, 2 rækker eller fuld plade leveres direkte til døren, hvis man har bopæl indenfor 20 km. fra Aarhus Domkirke. Dog er præmieleverencen på pause grundet den engelske mutation af Covid-19 (Coronavirius). Præmierne bliver derfor i stedet udleveret uden for Vinstuen efter aftale med banko-teamet. 

Grundet stor succes med musikbanko under den første nedlukning, videreførtes projektet til at foregå live på Vinstuen, da samfundet opnåede op igen i perioden 18. maj 2020 - 9. december 2020. Vores musikbanko kommer derfor også til at eksistere, når samfundet igen åbner op her efter anden nedlukning.

Vores fokus med musikbanko er at bringe folk sammen, på trods af social afstand. Vi stræber efter at danne rammerne for en ansvarlig socialisering, således at deltagerne fra forskellige husstande kan interagere med hinanden uden fysisk tilstedeværelse. Gennem vores online chat-system danner vi rammerne omkring socialitet og opfordrer til interaktion. På scenen er der udfordringer og konkurrencer mellem vært og med-vært, som skal bidrage til at skabe et rum, som folk gerne, gennem chatten, vil være en del af. Disse udfordringers indhold er genkendelige for folk, da indholdet relaterer sig til barndommelige og ungdommelige lege. Udover lege mellem vært og medvært dannes der også små konkurrencer for de deltagende, f.eks. en konkurrence om den bedste julesweater, hvor deltagerne skulle indsende billeder til os, hvorefter vi udråbte en vinder.

Information omkring spilledage findes på Vinstuens Facebookside, hvor begivenheder til musikbanko opslås - https://www.facebook.com/Vinstuen

Der søges 10.000 kr. til honorar af ekstern vært Mesut Dursun

(Under livesendingen anvender vi de korrekte værnemidler og afstandskrav, samtidig er testning en del af arbejdskravet for at kunne være i Banko-temaet)

Lokation: Hjemme i Stuerne


Du skal log ind eller tilmeld dig for at skrive en kommentar.
    Har ingen milepæle