Sammen om Aarhus

Gå tilbage

ØjenKontakt

Nina Kryger Kjær Nina Kryger Kjær  •  03-01-2021  •  Stop corona forslag  • 

Øjenkontakt.jpg
Øjenkontakt.jpg

Kode for forslag: 34

Øjnene er sjælens spejl, siges det. Og at se andre mennesker i øjnene er en hel fundamental anerkendelse: jeg ser dig, og du ser mig. Alligevel ser vi sjældent andre, specielt fremmede, i øjnene i længere tid. I denne tid hvor corona gør det svært at møde andre mennesker vil jeg gerne opsætte en workshop, hvor folk inviteres til at møde fremmede, og se dem i øjnene.

Har du stemt på dette forslag? Tryk her for at fordele resten af pengene

Læs mere om forslaget herunder

Helt konkret vil jeg jeg gerne opsætte en pop-up workshop, hvor folk kan sætte sig overfor en fremmed, blot for at sidde og se hinanden i øjnene. Ingen siger noget, der er kun øjenkontakten mellem to mennesker. Mange vil opleve at man kan se uhyggeligt meget af den anden. Åbenhed. Når den ene part ikke har lyst mere, rejser man sig blot og går. Måske siger man farvel. Måske husker man blot den andens øjne.

Workshoppen vil have 3 borde og 6 stole, og jeg og nogle af mine bofæller være til stede. Vi sørger så vidt muligt for  at alle får en god oplevelse, og at arrangementet overholder nedenstående regler for coronasikkerhed.

 

For at gøre det coronasikkert tages følgende hensyn: 

  • Workshoppen placeres udenfor

  • Hvert bord skal være to meter, så der er distance nok mellem de siddende

  • Der skal være en glasplade monteret lodret på bordet, som beskytter de siddende fra hinandens udåndingsluft

  • Der afsprittes mellem de besøgende.

Derfor vil jeg gerne søge 2000 kr til sprit, udendørs farvekridt (bruges til afmærkning), byggedele og 3 glasplader. Borde og stole skaffer jeg på Reuse.


Du skal log ind eller tilmeld dig for at skrive en kommentar.
    Har ingen milepæle