Sammen om Aarhus

Gå tilbage

Online banko for Fællesskabet

Maja Clausen Pedley Maja Clausen Pedley  •  02-01-2021  •  Stop corona forslag  • 

Ungdommens Røde Kors Århus
Ungdommens Røde Kors Århus

Kode for forslag: 32

Ungdommens Røde Kors i Aarhus, vil lave det banko arrangement for unge i Aarhus, som kan give lys og varme i en kold coronatid og sætte fokus på det fællesskab vi allesammen mangler.

Har du stemt på dette forslag? Tryk her for at fordele resten af pengene

Læs mere om forslaget herunder

Over julen er mange unge igen blevet hjemsendt fra deres uddannelser og er afskåret fra deres normale sociale omgangskreds. Ligeledes er servicesektoren hvor mange unge arbejder lukket. Samtidigt er alle fritidstilbud og andre tilbud herunder URK’s lukket. Det gør at fællesskaberne er skrumpet og mange oplever at være alene. Vi ønsker med dette projekt, at skabe en aften med fællesskab og godt humør, med sikker corona afstand, hvor alle igen kan føle sig unge og som en del af noget. 

Vi planlægger derfor et online banko med en kendt lokal vært fra Aarhus, hvor der vil være en masse fede præmier og sjove indslag i løbet af aftenen. Alle unge fra Aarhus er velkomne. Med vores Online Banko initiativ kan vi forhåbentligt sprede noget glæde, og skabe et fællesskab, hvor vi er “sammen hver for sig”. 

Arrangement forventes at blive afholdt i løbet af marts. Der vil være en masse fede præmier at vinde. 

Med aktiviteten og vores netværk på det sociale område i Aarhus kan vi nå ud til nogle af de mange unge, hvis situation er sårbar, og dem, der generelt følt sig isoleret fra deres daglige liv og sociale arrangementer. 

Vi får så mange unge med som muligt, og alle er velkomne. Vi regner med et deltagerantal på mellem 75-150 deltagere. Deltagerne vil vi fange på diverse sociale medier gennem vores store netværk, både som organisation og som frivillige, hvor vi yderligere kan lokke med en sjov vært, der kan garantere en underholdende og coronasikker aften. Vi forventer at arrangementet, kan give smil på læben hos deltagerne og give dem plads til at mærke at der findes andet end corona. Det tror vi på, kan give unge mennesker tro på, at de skal holde ud lidt endnu og vi fortsat må vente med, at mødes i store flokke som vi plejer.  

 

Lokation: Online

Oprettet på vegne af: Ungdommens Røde Kors Århus

Dokumenter (1)


Du skal log ind eller tilmeld dig for at skrive en kommentar.
    Har ingen milepæle