Sammen om Aarhus

Gå tilbage

Svævebane på det grønne areal ved siden af Naturcentret

Charlotte Vind Pless Charlotte Vind Pless  •  2020-03-24  •  Fællesskab og bevægelse (Borgere i 8310 Tranbjerg)  • 

Svævebane ved naturcentret (billede af, hvordan svævebanen ser ud)
Svævebane ved naturcentret (billede af, hvordan svævebanen ser ud)

Kode for forslag: 9

Tranbjerg Børnenes Venner ønsker at etablere en svævebane, som frit kan benyttes af alle borgere i Tranbjerg. En svævebane er en sjov aktivitet, som kræver samarbejde om at få trukket sædet tilbage og udfordrer både motorik og balance. Det er desuden en aktivitet, man kan være sammen om på tværs af alder.

Stemt på denne ide? Tryk her for at fordele resten af pengene.

 

Læs mere om forslaget

Hvor foregår det?

Vi ønsker at placere svævebanen på det grønne areal ved siden af naturcentret. Dette er en central placering i byen, hvor der hver dag kommer mange børn forbi og det giver desuden mulighed for flere aktiviteter for de, der bruger naturcentret både i dagligdagen og i weekenden. Ved at lave flere aktiviteter i forbindelse med Naturcentret er det desuden vores ønske, at endnu flere borgere vil være fristet til at bruge faciliteterne på Naturcentret, så der kan holdes endnu mere åbent i weekenderne.

Svævebanen hænger desuden godt sammen med ideen om at etablere en forhindringsbane i området omkring Naturcentret. 

Hvem er forslaget til for?

Da svævebanen kommer til at være offentligtilgængelig, vil den principielt kunne bruges af alle byens borgere. Det kan være bedsteforældre, der har børnebørn på besøg; børnefamilien, som er ude på en gåtur; byens institutioner eller skolens elever. Det kan også være, det er sjovere at smutte om og lege på svævebanen, end at være med mor eller far ude og handle.  

Hvem har ansvaret?

Tranbjerg Børnenes Venner påtager sig ansvaret omkring planlægning af opsætningen af svævebanen samt etableringen af bakken (som ikke er inkluderet i prisen). Alt dette foregår i samabejde med kommunens folk, der har med den daglige drift af Naturcentret at gøre.

Krav:

- Hvordan samler jeres forslag borgere i Tranbjerg?

Det er en aktivitet, som kan samle borgere på tværs af alder. Et naturligt samlingssted centraltbeliggende i Tranbjerg, hvor byens borgere i forvejen mødes.

- Hvordan indgår bevægelse?

Der skal bruges kræfter, når sædet skal trækkes tilbage til start, så det vil ofte være en fordel at samarbejde omkring den del. Derudover udfordres både motorikken og balancen, når man skal op og sidde på sædet og endelig, når man suser afsted med vind i håret og kildren i maven.

- Hvordan er borgerne involveret i at drive forslaget?

Der skal skaffes mellem 10-15 m3 jord til at etablere den bakke, hvor svævebanen starter. Tranbjerg Børnenes Venner påtager sig opgaven med at få dette arbejde koordineret, men hører meget gerne om vognmænd, entrepreneurer eller lignende i området, som vil kunne hjælpe med opgaven. Når jorden er lagt som bakke, skal denne beklædes med faldunderlag (hybridgræs, der er en blanding af græs og kunstgræs). Tranbjerg Børnenes Venner er 100% overbeviste om, at der er frivillige kræfter i byen, som vil hjælpe med den del - det har vores tidligere projekter vist os.

I det daglige vil svævebanen være frit tilgængelig for alle og byens borgere vil ikke være involveret i den løbende vedligeholdelse.

- Hvordan sikrer I at det bliver åbent for borgere i Tranbjerg? I må ikke opkræve penge for at deltage, ekskludere nogen, eller gøre det et sted, hvor der ikke er adgang for andre. Men I må godt lavet forslaget til en bestemt målgruppe. F.eks. lektiehjælp med bevægelse. Det må godt være henvendt til børn, men alle børn skal i så fald kunne deltage.

Da placeringen er fuldstændig frittilgængelig, vil det være muligt for alle i byen at benytte svævebanen.

Hvad vil det koste?

69.812 kr dækker selve svævebanen, montering samt faldunderlag til løbebanen (der hvor man trækker sædet tilbage) og start-bakken.

Det vi selv skal stå for er: 10-15m3 jord til start-bakke samt beklædning med faldunderlag (hybridgræs, der er en blanding mellem alm græs og kunstgræs). Tranbjerg Børnenes Venner påtager sig arbejdet med at koordinere det arbejde, som ikke er dækket af tilbuddet.   

Hvem kan vi kontakte, hvis vi har spørgsmål omkring forslaget?

Charlotte Pless, Tranbjerg Børnenes Venner: charlottevindpless@gmail.com, eller mobil: 22117706

Lokation: Græsarealet ved siden af Naturcentret

Oprettet på vegne af: Tranbjerg Børnenes Venner

Dokumenter (1)

Forklaring på pris

Se vedlagt budget


Du skal log ind eller tilmeld dig for at skrive en kommentar.
  • Charlotte Vind Pless
    Charlotte Vind Pless  •  Oprettet af  •  2020-05-04 20:20:52

    Ved at placere svævebanen på græsset ved siden af Naturcentret, kan svævebanen benyttes "altid" og er ikke afhængig af Naturcentrets åbningstider. Mon ikke der er nogen børn, som hellere vil løbe en tur om på svævebanen end at gå med ind og handle, eller de voksne kan tage sig en kop kaffe ved Café Fensø imens at poderne leger.

    Ingen stemmer  |  Jeg er enig 0 Jeg er uenig 0
    Ingen svar
  • Charlotte Vind Pless
    Charlotte Vind Pless  •  Oprettet af  •  2020-05-04 20:17:26

    Tranbjerg Børnenes Venner ønsker med dette forslag, at gøre endnu mere for at gøre Naturcentret til et sted, hvor byen kan samles. Der er allerede frivillige kræfter, som gør en rigtig god indsats for at holde Naturcentret åbent i weekenderne og vi håber, svævebanen vil være medvirkende til, der er endnu flere, som får lyst til at kigge forbi, når der hygges med bål og "snakkes" med dyrerne; og ikke mindst, at flere vil melde sig som frivillig, så det bliver muligt at besøge Naturcentret i endnu flere weekender til glæde for hele byen.

    Ingen stemmer  |  Jeg er enig 0 Jeg er uenig 0
    Ingen svar
Har ingen milepæle