Sammen om Aarhus

Gå tilbage

Hvem siger, man ikke må klatre på murerne - klatregreb og faldunderlag på aulaen

Charlotte Vind Pless Charlotte Vind Pless  •  2020-03-15  •  Fællesskab og bevægelse (Borgere i 8310 Tranbjerg)  • 

Inspirationsbillede - dog er der her ikke det lovpligtige faldunderlag.
Inspirationsbillede - dog er der her ikke det lovpligtige faldunderlag.

Kode for forslag: 5

Tranbjerg Børnenes Venner ønsker at sætte klatregreb på aulaens mur ud mod stien på Tranbjergskolens bagside. I den forbindelse etableres der desuden faldunderlag, som lever op til lovkravene på området. Der kommer rigtig mange børn forbi hver eneste dag og klatregrebene vil desuden kunne bruges af 3-5. klasse i forbindelse med frikvarterer og i SFO-tid. Klatregrebene placeres på række, så man kravler langs jorden og ikke opad. Dermed sikres det også, at grebene ikke kan bruges til at få adgang til aulaens tag.

Tranbjerg Børnenes Venner har allerede grebene, som vi har fået foræret og budgettet dækker udelukkende materiale og montering af faldunderlaget.

For at ideen kan realiseres kræves det, at Aarhus Kommune giver tilladelse til at inddrage en del af den offentlige sti til faldunderlag, hvilket vi håber arbejdsgruppen bag Sammen om Aarhus kan være behjælpelig med.

Tranbjergskolen har allerede givet tilladelse til at opsætte klatregrebene på aulaens murværk.

Hvor foregår det?

På aulaen på bagsiden af skolen ud mod stien, hvor der hver dag kommer rigtig mange børn forbi både i skoletid og i fritiden.  

Hvem er forslaget til for?

Med placeringen ud mod stien, er grebene offentligt tilgængelige for alle byens borgere. Selve placeringen af grebene gør at klatrevæggen primært henvender sig til børn fra 5-11år - dette er primært i forhold til lovgivningen omkring faldunderlag, men også for at sikre, at børn trygt kan bruge klatrevæggen uden opsyn af voksne. Ydermere gør placeringen, at eleverne i 3.-5. klasse kan benytte klatrevæggen i forbindelse med frikvarter og SFO, hvilket er tiltrængt, da deres skolegård er meget trist og uinspirerende.  

Hvem har ansvaret?

Tranbjerg Børnenes Venner i tæt samarbejde med ledelsen på Tranbjergskolen  

Krav:

- Hvordan samler jeres forslag borgere i Tranbjerg?

Placeringen er central midt i Tranbjerg og lige ved byens skønne stisystem. Derfor vil det være oplagt at svinge gåturen forbi klatrevæggen, når familien skal luftes. Det er en aktivitet som vil give smil på læben både til børnene, som klatrer og for dem, der kigger på.

Det er sjovere at klatre på muren end at gå pænt sammen med familien, når man skal ud og få frisk luft. Med klatrevæggen vil det være muligt at klatre til og fra skole eller når man kommer forbi med familien. Og for eleverne i 3.-5. klasse vil det betyde virkelig meget at få en reel aktivitet, som indbyder til sjov og leg, da deres skolegård er slidt, uinspirerende og indbyder til alt andet end leg og bevægelse.

 

- Hvordan er borgerne involveret i at drive forslaget?

Selve etableringen af klatrevæggen og faldunderlaget er en afgrænset opgave, som kan realiseres med det afsatte budget til etablering af faldunderlag.

Ideen til klatrevæggen hænger dog rigtig godt sammen med Tranbjerg Børnenes Venners ambition om at forvandle den store skolegård i indskolingen på Tranbjergskolens afdeling Kirketorvet til et attraktivt byrum fremfor en kedelig og grå skolegård. Til den større forvandling af skolegården får Tranbjerg Børnenes Venner brug for massiv opbakning fra Tranbjergborgerne og på baggrund af den opbakning, vi allerede har mødt i forbindelse med andre projekter, er det vores klare opfattelse, at byen står sammen for at sikre byens børn og unge nogle bedre udearealer. 

 

- Hvordan sikrer I at det bliver åbent for borgere i Tranbjerg?

Klatrevæggens placering på bagsiden af aulaen er offentlig tilgængelig og nem at tilgå med byens gode stistystemer.  

Hvad vil det koste?

24.000 kr er prisen for faldunderlaget med alt fra materialer til etablering af fagfolk. Faldunderlaget kan lægges ovenpå de allerede ekstisterende fliser, så der er ingen meromkostninger forbundet med dette. Selve klatregrebene har Tranbjerg Børnenes Venner allerede, da vi har fået dem doneret af Kropsterapeut Thomas Sommer.   

Hvem kan vi kontakte, hvis vi har spørgsmål omkring forslaget?

Charlotte Pless, mobil: 22117706, mail: charlottevindpless@gmail.com

Lokation: Kirketorvet 22

Oprettet på vegne af: Tranbjerg Børnenes Venner

Dokumenter (1)

Forklaring på pris

Se budget


Du skal log ind eller tilmeld dig for at skrive en kommentar.
  • Charlotte Vind Pless
    Charlotte Vind Pless  •  Oprettet af  •  2020-05-04 20:07:55

    Når skolegården er forvandlet fra en grå, trist og uinspirerende gård til et spændende og attraktivt byrum, vil byens borgere få glæde af multibaner, klatretårn, legeredskaber, diverse optegninger, der indbyder til leg samt et område med hængekøjer, der indbyder til afslapning. Der vil være noget for enhver smag og byen kan mødes på tværs af alder, baggrund osv. i et uforpligtende byrum, hvor man ikke er afhængig af at være medlem af en forening eller klub for at være med.

    Ingen stemmer  |  Jeg er enig 0 Jeg er uenig 0
    Ingen svar
  • Charlotte Vind Pless
    Charlotte Vind Pless  •  Oprettet af  •  2020-05-04 20:04:07

    Både klatrevæggen og optegningerne ved indgangspartiet ved Tranbjergskolen afd. Kirketorvet er en del af en større helhedsplan for skolens udearealer. Helhedsplanen er udarbejdet af en arkitekt efter samarbejde med skolens ledelse samt skolebestyrelsen. Tranbjerg Børnenes Venner har besluttet at hjælpe med at skaffe midler til transformeringen af den store skolegård, da denne er offentlig tilgængelig og oplagt at lave til et attraktivt byrum til glæde for hele byen.

    Ingen stemmer  |  Jeg er enig 0 Jeg er uenig 0
    Ingen svar
Har ingen milepæle